Kunstværket 

Olivier Grossetête opførte et over 17 meter højt kunstværk i en kunstnerisk fortolkning af den tidligere klostergavl. Et værk, der majestætisk tronede over de gamle ruiner, og hvor tilskuerne kunne mærke højtideligheden og storheden i den klosterkirke, som engang var en af Jyllands mægtigste, og som kunne ses milevidt omkring.  

Den franske kunstner Olivier Grossetête har siden 1990erne rejst verden rundt, og med hjælp fra mange tusindvis af frivillige hænder, skabt sine spektakulære bygningsværker. Alle bygget af papelementer.

Skabt af pap og tape og frivillige hænder

Til skulpturen blev der brugt 33.600 meter tape, 1.400 papkasser og hundredevis af hænder. Skulturen blev bygget fra toppen af og så med med et ny lag under og endnu et. Stille og roligt rejste den sig, og deltagere og besøgende kunne bevæge sig rundt inde i den, mærke storheden og se himlen igennem konstruktionen.

Olivier Grossetête

Grossetête er interesseret i formen – og i at skabe kunsten. Hans kunst er forgængelig og bliver kun tilbage som et øjebliksbillede, et minde. Et nutidigt minde om et for længst forsvundet bygningsværk. 

Inden projektet blev Olivier Grossetête sat ind i den arkæologiske historie om Øm Kloster og forællingen om, hvordan klostret sandsynligvis har set ud. Ud fra dette skabte han flere konstruktionstegninger, som alle arbejdede ud fra. Først i udformningen af de mange papkassermonduler og efterfølgende i samlingen og selve opbygningen af hele skulpturen.

Sammen om konstruktionen

En del af Olivier Grossetêtes kunstprojekt er, at alle papelementerne sammensættes og skabes ved hjælp af frivillige. I løbet af en ugerne frem mod eventen deltog flere skoleklasser og mange frivillige i workshops, hvor de fremstillede de papelementer, der efterfølgende skulle anvendes til opførelsen af den over 17 meter høje skulptur.

På selve byggedagen blev skulpturen bygget op ved hjælp af frivillige, som mødte op og deltog under ledelse af Olivier Grossetête og hans franske team bestående af to assistenter, Jean-Marie Bergey og Francis Ruggirello. Kun sammen kunne det lykkes.

Dekonstruktionen

Kunstprojektet var to-delt. Forberedelse og opbygningen (construction) og så nedbrydningen (de-construction).

Nedbrydningen gik så lidt hurtigere end ventet, for lige inden middag, på dagen efter opbygningen, lagde skulpturen sig stille ned efter en regnbyge og et vindstød.

Efter talerne blev der givet grønt lys til at erobre pappet og hoppe det fladt. Flere hundrede mennesker - både børn og voksne deltog. 

Efter at alt pappet var hoppet fladt, blev det i fællesskab båret ud til en container og mast sammen. En del af kunst-konceptet var nemlig, at materialet igen blev fjernet fra stedet, og pappet genbrugt.